Her er opskrift på alletiders mumse chokoladekage, der er Danmarks mest kendte og populæreste. Kagen er nem at bage og med en lækker glasur.
Alletiders mumse chokoladekage er en af de mest populære og bedste kageopskrifter i Danmark, og den er nem at lave i en stor eller mindre bradepande.
Her får du en både nem, svampet og luksus chokoladekage, der smager himmelsk godt. Den bages med kakao, men du kan også komme rigtig chokolade i, hvis du mere er til det.
Opskriften er beregnet til mindst 10 personer, og i min video kan du se, hvordan du nemt bager kagen. Den har i øvrigt en rigtig god holdbarhed.
Verdens bedste chokoladekage kan sagtens laves i en hel bradepande, og så passer den eksempelvis til en fødselsdag med mange gæster. Her laver du en dobbelt portion chokoladekagedej, som fordeles i en stor bradepande, der passer til din ovn.
Du kan med fordel beklæde bagepladen med bagepapir. Brug evt. to stykker bagepapir, og pensl overlappet med lidt æg. Bagepapiret skal dække kanterne. God bagelyst.
Opskrift på chokoladekage
RetKager
KøkkenDansk
Arbejdstid: 15 minutter minutter
Tilberedning: 35 minutter minutter
Samlet tid: 50 minutter minutter
Mængde: 10 personer
[favorite_button]
Print opskriften
Gem opskriften Print opskriften Kræver medlemskab - læs mereOpskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen
Få tilsendt opskriften på mail
Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Ingredienser
- 150 gram smør
- 60 gram kakao
- 250 gram hvedemel
- 300 gram sukker
- 1 teske bagepulver
- 1 teske natron
- 1 nip salt
- 250 gram vand
- 2 æg
Glasur
- 50 gram sødmælk
- 25 gram kakao
- 200 gram flormelis
- 2 teske kanel
- 50 gram smør - meget blødt
Send indkøbsliste til din mobil
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 170 grader varmluft.
Vej 150 gram smør af i en lille gryde og smelt det derefter ved lav varme.
Rør derefter 60 gram kakao ud i smørret.
250 gram hvedemel vejes af i en stor skål sammen med 300 gram sukker, 1 teske bagepulver, 1 teske natron og 1 nip salt. Du kan med fordel sigte de tørre ingredienser.
Tilsæt derefter 250 gram vand og 2 æg til de tørre ingredienser, og pisk det samme med en el-pisker. Tilsæt også det smeltede smør og kakao, og pisk til en ensartet dej.
Beklæd en bradepande (cirka 33 gange 23 centimeter) med bagepapir, og fordel dejen i den.
Alletiders mumse chokoladekage bages nu i 35 minutter på næstnederste rille, hvorefter den køles af.
Imens lunes 50 gram sødmælk til glasur. Det må ikke koge, men skal blot varmes op.
Vej 25 gram kakao af sammen med 200 gram flormelis, og bland 2 teske kanel i. Rør det sammen med den varme mælk og 50 gram smør (skal være meget blødt), og rør indtil glasuren er blank.
Hæld glasuren over chokoladekagen, og lad igen kagen hvile indtil glasuren er stivnet.
Kan det fryses?
Ja, chokoladekage er god at fryse ned. Men vent gerne med at give den glasur. Kagen kan dog også fryses med glasur.
Næringsindhold
Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
464
% Daglig værdi*
Fedt
19
g
29
%
Mættet fedt
11
g
69
%
Transfedt
1
g
Flerumættet fedt
1
g
Enkelumættet fedt
5
g
Kolesterol
76
mg
25
%
18
%
Kalium
183
mg
5
%
Kulhydrater
74
g
25
%
Kostfibre
4
g
17
%
Sukker
50
g
56
%
Protein
6
g
12
%
Vitamin A
557
IU
11
%
Vitamin C
0.01
mg
%
Calcium
36
mg
4
%
Jern
3
mg
17
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Video
Kom med din mening
Tips til bagning af chokoladekage
Den færdigbagte kage skæres ud i passende stykker, men lad dem ikke være for små.
Kagen og opskriften kommer Helle Brodt Hansen i Sorø, og jeg har fået lov til at bringe opskriften her på Madens Verden. Faktisk er opskriften fra Helles farfar, der havde en bagerbutik, og resten er, som man siger, historie.
Navnet "alletiders mumse chokoladekage" skyldes egentlig Helle Brodt Hansens storebror. Han syntes nemlig at kagen var "mums", og derfra kommer så navnet på den populære kage.
Kagen her er lavet med vand, men du kan også bage en lækker chokolade kage med kærnemælk, som en del bagere anvender i deres opskrift. Det øger blandt andet holdbarheden i en kage. Generelt er holdbarheden dog rigtig fin på kagen, som sagtens holder sig frisk i flere dage.
Kan man fryse chokoladekage?
Svaret er ja. Chokoladekagen er fremragende at fryse ned. Faktisk synes jeg at kagen ofte bliver endnu bedre af det, så du skal ikke være nervøs for at komme den færdigbagte kage i fryseren.
Du skal vente til kagen er kølet helt af, og derefter pakkes kagen ind i husholdningsfilm og et stykke alufolie. Læg derefter kagen på frost. Når du så skal bruge kagen, tages den op en lille times tid før den skal på bordet.
Pak kagen ud og lad den stå ved stuetemperatur i cirka 45 minutter, for så er den helt perfekt at servere.
Chokoladekage i airfryer
Kagen kan selvfølgelig også bages i en airfryer, hvis du er så heldig at have sådan en.
Lige her finder du opskriften på min populære chokoladekage opskrift i airfryer.
Du skal i øvrigt også prøve min opskrift på store og svampede chokolademuffins, og den lækre black magic kage.
Chokoladekage uden hvedemel?
Vidste du, at du også kan lave den bedstechokoladekageuden mel? Det kaldes også for en Gateau Marcel, og er opfundet af kokken Michel Michaud, der har huseret på Mols i mange år. Michel Michaud er i øvrigt en rigtig Michelin-kok, så han kan sit kram.
Gateau Marceler som sagt en kage uden mel, men den smager altså vanvittig godt. Og den er god til glutenallergikere.
Chokoladekage trin for trin i billeder
Her kan du se opskriften på chokoladekage trin for trin i billeder.
Er du også træt af reklamer?Bliv plus medlem i dag!